Indbydelse til generalforsamling og årsdag 2017

10 maj 2017 | Biltorvet.dk

Biltorvet A/S inviterer alle bilforhandlere og tilknyttede brancher til årsdag den 30. maj 2017. Bliv klædt på til at møde udfordringerne, når bilforretninger sættes under pres af andre aktører,der dygtigt udnytter den stigende digitalisering af bilhandlen.

Generalforsamling:
Før årsdagen afholder Biltorvet generalforsamling for aktionærer, hvor største punkt på dagsordenen er den netop overståede og succesfulde aktieudvidelse, hvor Biltorvet skal konstitueres med de nye aktietegnere.

Ordstyrer er advokatfuldmægtig Christine Jans fra Autobranchen Danmark.

Årsdag:
Med livstils- og bileksperten Christian Grau som trækplaster afholder Biltorvet A/S derefter årsdag, hvor bilforhandlerne helt gratis kan få værdifulde tips til at drive forretningen og gøre sig selv uundværlige i den hastige digitale udvikling, som bilhandlere skal forholde sig til i dag.

Bilkundernes behov og præferencer er under forandring, når det handler om at købe, leje eller lease bil, og masser af spillere vil have bilhandlen ud på online-medier. Denne forandring er bilforhandlerne selv bedst til at tackle.

 ”Det er relevant at se på den transformation, branchen står over for i et perspektiv, hvor man mere fokuserer på, hvad bilforhandlerne selv kan gøre for at fastholde behovet for det, de er gode til, og ikke bare lade andre aktører diktere en ny måde at agere på i bilmarkedet. Risikoen er, at man så er nødt til at spille på disse nye betingelser, hvor bilforhandlerne som helhed ikke nødvendigvis kommer med nogle særlige fordele sammenlignet med nye spillere,” Siger Claus Nyboe, direktør for Biltorvet A/S.

 

Inspiration, motivation, aktion!

For at klæde bilhandlerne på i denne forandringsproces, fyrer Biltorvet A/S en tre-trinsraket af på årsdagen:

 

Lightbulb O

INSPIRATION

Livsstils- og bilekspert Christian Grau

Bevar din nøgleposition som bilforhandler i takt med den stigende digitalisering af fremtidens bilhandel. Bilforhandlere ligger inde med en masse kompetencer og et stort netværk i forhold til nye digitale spillere på markedet. Hvordan sikrer man sig, at kunderne dukker op i butikken?

Christian Grau er motorredaktør på Euroman og livsstilsekspert, kendt bl.a. fra tv-programmer som Kender du typen og Vi elsker biler. Han har også udgivet bestselleren Mænd og Biler.

I sit indlæg fortæller Christian Grau om bilkunderne i dag og hvilke værdier fremtidens bilhandel skal bygges på for at klare sig i konkurrencen.

 

Thumbs Up

MOTIVATION

Chefjurist Karoline Thomsen fra Bilbranchen (DI)

Udnyt mulighederne for digital kommunikation med kunder uden at komme i konflikt med persondatareglerne.

Det bliver helt grundlæggende for at drive en bilforretning i fremtiden, at man har styr på sine kundedata og forstår at udnytte det potentiale, der ligger i dem. I maj 2018 kommer der nye og meget strammere regler for, hvad man må – og ikke mindst ikke må. Biltorvet har derfor allieret sig med chefjurist Karoline Thomsen fra Bilbranchen (DI). Hun fortæller om, hvordan man kan udnytte sine kundedata uden at komme i konflikt med reglerne.

Sammen med Biltorvets konsulenter tager hun udgangspunkt i en række konkrete eksempler fra forhandlere.

 

Rocket
AKTION

Direktør Claus Nyboe, Biltorvet A/S

Sidste trin i raketten handler helt konkret om digitale redskaber, der effektivt understøtter dialog med og betjening af fremtidens bilkøber.

”Det bliver en cocktail af vores egne løsninger, som alt sammen er produkter, Biltorvet A/S har udviklet specifikt til formålet i tæt samarbejde med bilforhandlerne, og som allerede har været testet og vist deres værd,” lover Claus Nyboe.

Blandt andet introduceres Samtykke.net med fokus på digital markedsføring, og salgsværktøjet AutoDesktop med fokus på understøttelsen af digital kundeadfærd.

Direktøren viser også løsninger på forhandlerwebsider, med fokus på handlingsskabende features og bedre konverteringer fra besøgende til leads.

 

DISRUPTION?

”Disruption er efterhånden at hyppigt anvendt ord i bilbranchen, og mange er efter at have hørt om deleøkonomi, selvkørende biler og forsvindende behov for en bilforretning i klassisk forstand lidt trætte af at høre ulven kommer, da de fleste finder sig selv drive en udmærket forretning mere eller mindre som de altid har gjort. Årsdagen bliver en balance mellem udstilling af de farer, der lurer for bilforhandlerne som led i digitaliseringen, og de muligheder, der så også bliver åbnet, og som man kan gribe og selv styre retningen af,” siger Claus Nyboe.

 

PROGRAM

10.30-10.50
Indskrivning til ejermøde/generalforsamling, kaffe og brød.
10.50-11.00 Ejermøde (kun for aktionærer)
 11.00-12.00 Generalforsamling (kun for aktionærer)
 12.00-12.45 Frokost (kræver tilmelding)
 12.45-16.00 Biltorvets årsdag 2017 (for alle tilmeldte)

  1. Kend din kunde analogt og digitalt,ved bil- og livsstilsekspert
    Christian Grau.
  2. Udnyt dine kundedata uden at komme i konflikt med reglerne,
    ved Chefjurist Karoline Thomsen, Bilbranchen (DI).
  3. Sådan gør du i praksis, ved direktør Claus Walsted Nyboe, Biltorvet A/S

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tid:

30. maj klokken 10.30.

Sted:

Severin Kursuscenter, Skovsvinget 25, 5500 Middelfart

Tilmelding: TILMELDING ER LUKKET

Knap

Kurus2

Severin Kursuscenter