Microbilerne vinder frem
Hvor de helt små microbiler de seneste år har været de mest solgte nye biler, så har micro segmentet ikke i samme grad været dominerende på brugtbilsmarkedet. Her køber folk i højere grad de lidt større biler i mellem- og firmabilklassen. Det gør de stadig, men der har alligevel været en markant stigning i salget af brugte microbiler. Tallene fra Biltorvet afslører således, at der har været en stigning på hele 10% i salget i 2015 i forhold til samme periode året før. Ellers er stigningen fordelt ud over de forskellige segmenter, hvor der er tale om små stigninger, og det er stadig de samme biler, som ligger i toppen af slagslisterne. Det vil sige, at Volkswagen stadig indtager de to øverste pladser, da VW Golf er den mest solgte brugte bil, mens storbroderen VW Passat følger efter på andenpladsen.